Samtaler Ved Høst indleder i år Fejø Film Festival d. 24 juli kl. 13.00 Under valnøddetræet på Sølvbjerggaard

Medbring picnickurv og mød instruktøren bag filmen Sønnike Jesper Quistgaard

Samtaler Ved Høst 02

Hvad vil det egentlig sige at høre til? Et hjem er dér, hvor ens familie er – men hvem er ens familie? Og hvad gør man, når kærlighedens bånd er filtret ind i hemmeligheder, fortielser og uforløste traumer?

I Jesper Quistgaards debutfilm Sønnike, skabt og skrevet i samarbejde med Cathrine Odgaard, stilles netop de spørgsmål – gennem en både rå og rørende fortælling om to brødre, der tvinges til at finde hinanden – og sig selv – midt i sorg og splittelse.

Filmen åbner for en større samtale om familietraumer, kærlighed og de bånd, vi ikke selv vælger. I en tid præget af kriser, krige og algoritmer, der kuraterer flygtige fællesskaber, synes spørgsmålet om tilhørsforhold og ansvar at optage os mere end nogensinde. Engang var familiehemmeligheder noget, man bar som tavse vidnesbyrd – som med tiden forvandlede sig til generationstraumer. I dag ser vi næsten det

modsatte: en voksende fascination af at bryde tabuer og gøre det usagte synligt. TV-programmer om forsvundne slægtninge, eftersøgte rødder og glemte forbindelser har længe været faste indslag i sendefladen. Og på sociale medier er familiehemmeligheder blevet en ny form for fællesskab og offentlig bekendelse. På TikTok ligger over 97 millioner videoer under tagget family secrets – fra det dysfunktionelle og afslørende til det ironiske og dybt følelsesladede. En særlig trend er challenge-formatet, hvor man filmer familiens reaktioner, mens man afslører det, der ellers skulle være forblevet skjult.

Men er en ny generation i gang med at lufte ud? Er det et ægte opgør med det tabuiserede – eller er familiehemmeligheder netop dét, der binder generationerne sammen, på godt og ondt?

Sammen med Jesper Quistgaard dykker vi ned i Sønnike – bag om filmen og fortællingen.

Jesper er prisvindende instruktør og har blandt andet instrueret både Fodbolddommeren og Bonaparte, som vandt Publikumsprisen ved OFF – Odense International Film Festival i henholdsvis 2018 og 2020. I øjeblikket er han i postproduktion på sin første spillefilm Sønnike.

Samtaler Ved

Høst

24.07.25

Samtaler Ved Høst 01

En samtale om de sprækker i livet, vi ofte undgår at tale om, fordi de ligner fejltrin, i en tid hvor perfektheds- og optimeringsidealer er allestedsnærværende.

Med sine film og kunst stiller filminstruktør Carina Ranløv nysgerrigt og med humor skarpt på det uskarpe – det, vi ikke har et sprog for, men som vi længes efter at tale med andre om.  Hvem bestemmer egentlig hvad succes er for en størrelse? Og hvordan påvirker idéen om det perfekte liv og frygten for at være uden for vores opfattelse af os selv og vores liv.

Ranløvs seneste film ‘Farvel Uden Tak’ handler om anerkendelse, og hvad der får os til at føle, at vi betyder noget. Hun tager seerne og sin modvillige far med på en rejse mod og ind i arbejdslivets ophør. Med særligt fokus på ham og andre, der ikke fik en ordentlig afsked med deres arbejdsliv, inviterer filmen os ind i et stiliseret univers, hvor den nye hverdag som pensionist midlertidigt sættes på pause, og refleksionerne får frit løb.

Carina Randløv er uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2012 og er billedkunstner med en mangeårig praksis, herunder 8 år i Berlin. Hun arbejder i spændingsfeltet mellem dokumentar, fiktion og animation og inddrager gerne konstruktion. Carina er optaget af det processuelle og af fejlen som en del af skabelsesprocessen. Hun har blandt andet skabt filmene ’Det Uopnåelige’ (2016), ’Et Familieforetagende’ (2017) samt dokumentarfilmen ’Farvel uden tak.’

‘Farvel Uden Tak’ Af instruktør Carina Randløv
Trailerklip af Christian Einshøj (c) Northern Souls 2023

Hvor?

Sølvbjerggaard

Slettervej 45

Fejø

Hvad?

Samtaler Ved Høst er et møde med kunsten og samtaler der stikker dybt og måske også stikker af. Emner i tiden som en kunstner har på hjerte.

Garanteret oplevelser der prikker til nysgerrigheden, måske også trækker i smilebåndet, men også oplevelser man ikke kan scrolle sig hurtigt igennem, men derimod langsomt tage færgen til.

Hvornår?

Den sidste fredag i juli (24 juli 2024) ved frokost tid kl. 13.00-15.00.

Hvad koster det?

Det er gratis, men du kan medbringe picnickurv. Kolde drikke og snacks kan købes